Share This Using Popular Bookmarking Services


Google annoncer




Programmer & websites skræddersyet til dig.

Dette IT-firma blev oprettet i 2001, ejet og drevet af Allan Kindberg Nielsen.

Som enkeltmandsfirma har jeg alle poster fra direktør til tastatur-renser, men den stillingsbetegnelse jeg vil give mig selv er: Softwareudvikler / webudvikler. For firmaet blev trods alt ikke oprettet fordi jeg synes det var sjovt at lege direktør, men fordi det gav mig frie tøjler til at udfolde mig som freelance IT-konsulent.

Men siden jeg i November 2007 blev fastansat i ProData Consult, så har mit eget firma dog kørt på et meget lavt blus...

Jeg vedligeholder stadig nogen af de programmer jeg har været med til at udvikle, her i blandt programmet "Din Ordbog" til brug for Christian Aagaards særlige dansk ordbog.

Jeg vedligeholder også stadig nogle af de websites jeg har været med til at lave igennem tiden, her i blandt www.miniatureville.com - 2 herlige kunstneres hobby, der er blevet gjort til en hyggelig bi-indtægt for dem.

Og så står mit firma naturligvis også for at holde min egen viden up-to-date, eftersom man konstant er nød til at studere og lære mere, hvis man vil klare sig i fremtiden IT verden. I den forbindelse blev denne her website opdateret i november 2010 til at køre med et nyt Context Management System, for den bedste måde at lære et sådan CMS at kende, det er at prøve det af i praksis! Som registreret Microsoft partner får min firma også det sidste nye software til prøve, således at jeg kan følge med i udviklingen på Windows platformen, som er det jeg primært arbejder med.

Hvad kunne vække firmaet op til mere aktivitet igen?

Den rette spændende opgave!

Med fast arbejde er min ledige tid naturligvis ikke så stor, men til gengæld er maden og huslejen betalt, så jeg har mulighed for at lave spændende fremtids-projekter. Så hvis den rigtige iværksætter melder sig med en IT teknisk spændende ide, som jeg tror på vil kunne blive til noget, så er jeg mere end villig til at se på det!

Opdatering 7/4-2011: Hele to projekter er ankommet i denne kategori, så for den kommende måned eller to er min tid fuldstændig booket.

Og indtil da?

Indtil da vil denne website blive brugt af mig, til at få afløb for mit behov for at skrive om vind og vejr - eller måske snarere: teknologi og computere.

Måske kommer der også en OpenSource sektion for mine egne utilities og hjælpeprogrammer - men det vil så nok ske under det engelske menu punkt.

Og måske kommer der også nogle flere websites lavet af mig, der bruger dette CMS system - nogle lavet for penge andre som frivillig hjælp, medens jeg dygtiggør mig.

 

 

Med venlig hilsen

Allan K. Nielsen
Softwareudvikler / webudvikler
Kindbergs Program Udvikling
Tlf.: +45 6066 0380